Barbering af hovedet – Sådan barberer du dit hoved bedst muligt

De seneste år er det blevet ekstremt populært at barbere hovedet. Det er en enormt god måde at accepterer sit hårtab – væk med medicin som Propecia og Regaine og så bare få “problemet” væk.

Trin for trin guide

Hvis du vil barberer dit hoved, så skal du følge samme fremgangsmåde som når du barberer dit ansigt. De fleste af os har prøvet at stå mandag morgen og barbere os med en lidt for brugt engangsskraber og uden barberskum, men det er ikke lige den rette vej når vi snakker hovedbunden, for så ender du med en hovedbund der ligner noget fra en krigsfilm.

Hvis du ønsker at barberer hovedet, så kræver det lidt tid og ordentlige produkter.

Man kan dele det op 3 trin: forberedelse, barbering og beskyttelsen.

Hvis du aldrig har barberet dit hoved før, så kan det være en god idé at teste det af første gang op til en ferie eller weekend. Så får du lidt tid til at vænne dig til dit nye look og hovedbunden kan nå at få lidt farve.

Forberedelsen

Det første du skal gøre, det er at trimme håret så langt ned som muligt med en elektrisk hårtrimmer. Hvor længere du får det ned, desto nemmere blive den efterfølgende proces.

Derefter bør du tage et lang varmt bad, som blødgøre dit hår og renser hovedbunden.

Barbering af hovedet

Smør din hovedbund ind i en ordentlig barbercreme og have en kvalitets barberskraber klar (Ny og ren). Det kan være en rigtig god idé at have et håndspejl, så du kan efterse dit arbejde i nakken.

Du skal stille og roligt barbere dig i hårets gro retning. Pas på med at presse skraberen, lad den gøre sit arbejde stille og roligt. Skyl skraberen ofte og tag dig rigtig god tid. Når du har barberet hele hovedet, så tager du anden omgang, hvor du påfører en lille ny mængde barbercreme og barberer dit for anden gang, da du uden tvivl har misset nogle områder.

Hvis du bløder, så stop blødningen med en styptic pencil eller en alum blok. Hvis du ikke har disse redskaber til rådighed, så find et alternativ som et plaster, køkkenrulle eller lignende.

Efter barberingen

Tør hovedet grundigt af med en klud og benyt en ordentlig aftershave, som er mild mod huden.

Bemærk at når du er barberet skaldet, så er det en rigtig god idé at beskytte dig mod solens UV-stråler. Brug ordentlig solcreme når der er stærk sol.