Hvordan arves mandligt hårtab? Der er ingen tvivl om at mandligt hårtab primært er genetisk betinget, altså svagheden overfor DHT videreføres genetisk. Men har din far mandligt hårtab, så er det ikke ensbetydende med at du selv vil opleve det. Når et menneske skabes, så arver man kromosomer fra både mor og far. Det arvelige hårtab finder man i et gen på X-kromosomet.

Kvinder har 2 X-kromosomer, mens mænd både har et Y- og et X-kromosom. Mænd arver X-kromosomet fra moren, og Y-kromosomet fra faren. Kvinder arver både et X-kromosom fra faren og moren.

Hvis din mor har det skadelige gen på en af sine kromosomer, så er der 50 % risiko for at du har arvet det. Din far har kun et X-kromosom, og ergo vil det være synligt på hans hårpragt, om han har arvet det.

Så hvis din morfar var skaldet, så ved du at din mor uden tvivl har genet på den ene af sine kromosomer, men der er 50 procent chance for at hun har videregivet det til dig.

Forvirret?

Denne video forklarer det rigtigt godt.

Det er selvfølgelig også værd at bemærke, at hårtab også har en sammenhæng med ting som stressniveau, motion, alder, mm. Så selvom du stammer fra en familie med skaldethed, så er det ikke ensbetydende at du vil blive ramt af det. Eller har din familie en fantastisk hårpragt, så kan du stadig selv blive ramt.